Klarinetlærer - Jens Vraa
Jeg er uddannet klarinettist fra Det Jydske Musikkonservatorium, og har mange års erfaring som underviser, bl.a. på musikskolerne i Herning og Brøndby, på musikskolen ved Ryparken Lilleskole, og senest på Østerbro Musikskole.
Ved siden af at undervise har jeg været freelance-musiker, og har gennem årene medvirket ved orkesterkoncerter, opera & operette, musical, fortælleteater samt ved kammerkoncerter. Jeg har tidligere været fast medlem af ensemblerne Trio Toccante, Poppelkvartetten og Duo Devienne, og særligt med Duo Devienne – et lille ensemble med klarinet og cello – har jeg spillet talrige koncerter. På nuværende tidspunkt spiller jeg med blæsertrioen Trio in Vivo, som består af obo, klarinet og fagot, og desuden samarbejder jeg med pianisterne Mette Christensen, Carmen Mezei, Michael Tsalka, Megumi Tanno og Frederic Voorn.
Udover at spille klarinet bruger jeg også meget tid på at komponere, primært vokal- og kammermusik. Jeg har komponeret værker til mange ensembler og solister både herhjemme og i udlandet.