Tværfløjtelærer - Solveig Kaae
Mit navn er Solveig Kaae, og jeg er Kandidatuddannet fløjtenist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Tværfløjten er et af de ældste instrumenter der findes. Den har derfor plads i stort set alle genrer og stilarter: barok, folkemusik, klassisk, romantik, moderne, pop og jazz. Tværfløjten er et fantastisk instrument til solospil, der også gør sig gældende i alle typer sammenspil som fx orkester, mindre kammergrupper og bands.
Jeg elsker at være musiker, og jeg ser det som en forlængelse af musikerskabet at give musikglæden videre. Jeg ser undervisning som en central del af det at være musiker.
Tværfløjten er et dejligt instrument, men det er ikke bare nemt!
Som på mange andre instrumenter, er der tekniske barrierer man må krydse, før man oplever at kunne beherske instrumentet frit og nyde musikkens glæder gennem sit spil.
Jeg ønsker derfor at tilrettelægge undervisningen, så ambitioner og motivation mødes.
Mit mål er, at den rette base i spillet opnåes, så eleven oplever glæde ved sit spil resten af livet.
I forhold til børn fra 6 år+, er det vigtigt, at forældrene og jeg har en god kontakt. Eleven må helst ikke opleve sig alene i sin musikinteresse og i sit spil derhjemme.
I er altid velkomne til at ringe med spørgsmål, og jeg vil glæde mig til at høre fra jer!”