Trompetlærer - Svend Vermund
Jeg har siden teenage årene levet for musikken og kom da også til at leve af musikken.
Begyndte som 12 årig at spille trompet, og blev allerede optaget på konservatoriet i Århus da jeg var 17.
Jeg kom hurtigt til at assistere i Århus-Byorkester. Debutkoncert i 1979 fra konservatoriet i Århus, og Statsprøvet Musikpædagog fra konservatoriet i København 1981.
Fra 1980 til 2013 har jeg været det der hedder solo cornettist i Den Kongelige Livgardes Musikkorps og samtidig assisteret i de københavnske orkestre. Jeg har hele tiden undervist bl.a. 16 år i Tivoli Garden, og har haft den store glæde at se mange af mine elever komme til at leve af musikken og flere har fået stillinger i bl.a Livgardens Musikkorps, Danmarks Radios Symfoni Orkester og Det kgl. Kapel.
I 2015 blev jeg, som den første i Danmark, uddannet som Suzuki trompet lærer, også kaldet modersmål metoden. Metoden er især kendt fra violin.