Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Stiftende Generalforsamling til Østerbro Musikskoles Forening

30 marts @ 19:00 21:00 CEST

Klik på linket, download Zoom (det går meget hurtigt) og deltag i mødet uden at oprette profil:

Kære forældre,

At tage ansvar for 800 elevers musikalske uddannelse er en stor opgave, som vi forsøger at løse med den største omhu og flid.
Der er meget at være taknemmelig for: Vores stærke lærerteam, det gode samarbejde med de mange tilknyttede skoler og den store glæde og opbakning, som vi møder iblandt musikskolens mange elever og tilknyttede familier. 

Vi har brug for jeres hjælp til at vi i fællesskab danner en forening som skal løfte, støtte og blive musikskolens vigtigste samarbejdspartner.

Visionen er således:
Fra næste sæson vil alle elever automatisk blive medlemmer af foreningen.
Derved regner vi med, at vi til næste sæson kommer tæt på 1000 elever/medlemmer af foreningen.
Vi forestiller os, at foreningens hovedopgaver bliver at administrere TIPS og fondsmidler.
Foreningens formål vil være at skaffe midler til at oprette:

  1. en instrumentpark
  2. X antal fripladser
  3. lønninger til orkestre/bands ledere, så det er gratis at starte i et band eller orkester på musikskolen
  4. osv.

Vi ved, at der er mange stærke personligheder iblandt jer, og vi ved, at I netop derfor har meget travlt med jeres eget virke.
Men vi håber, at I vil hjælpe os med at skabe en stærk bestyrelse, der vil give stor tyngde og genklang i samfundet.

Vi vil selvfølgelig gøre alt hvad vi kan for at lette jeres arbejde i foreningen, så det ikke optager alt for meget af jeres tid, og vi forestiller os ikke at I skal udføre praktiske opgaver omkring driften af skolen eller til arrangementer.

I må meget gerne tilmelde jer ved at skrive en mail til os, så vi kan sende vores forslag til vedtægter til jer.

Skriv til: info@oesterbromusikskole.dk