Beskrivelse
Musikalsk legestue på Østerbro Musikskole kan beskrives med tre f’er:Fælleskab, Fordybelse og Faglighed.
Fælleskab
Du bidrager med den lyd, som du kan og den blandes ind i de andres lyd. Så har vi “vores fælles lyd”. Derfor er hvert eneste hold unikt og spændende at være en del af. Vi skriver med vilje “du”, da din forældrerolle netop er at være med og synge/spille, så godt du kan. Nyd det, da det ikke varer så længe. Allerede fra 4 års alderen er du ude af lokalet og børnene er derfra alene med læreren.
Fordybelse
Når vi selv skal skabe musik, selv om det er verdens mest enkle børnesang, så skal vi fordybe os i teksten, i melodien og i vores stemme. Vi skal være til stede, ellers er der ingen lyd i rummet. Det kan man kun igennem fordybelse.
Faglighed
Vores faglighed er baseret på lange uddannelser, stor erfaring og mange kolleger, der konstant holder sin nysgerrighed vågen. Vi har et ordsprog imellem os: “Når du tror at du har den, så har du mistet den…” Vi har tilrettelagt undervisning nøje. Vi har taget højde for hvilke sange, der passer til de bestemte aldre i barnets liv. Fra 0-6 år er vi med til at skabe et lille menneske, så det er bestemt ikke ligemeget hvad vi synger og gør. Derfor har vi taget høje for hvilke intervaller vi starter med, hvilken tekst vi synger og hvilke billeder vi skaber i de små sind. Længere nede kan I læse mere uddybende om de forskellige trin og hvornår vi skruer op for rytmetræning, nodelæsning osv. Når I starter til musikundervisning hos os, så modtager I to tasker med nøje udvalgte instrumenter, som følger med hjem og som I tager med til undervisningen. Taskerne afleveres igen ved udmelding.
Musikalsk legestue 1-2 år
- Goddagsangen (kan være siddende, kan være med fagter, kan være med bevægelse)
- Rim/remser (siddende med fagter)
- Sang og brug af et instrument
- Dans/bevægelse/kanon
- Legesang (med fagter eller med instrumenter)
- Sammenspil med instrumenter
- Sangbogstund
- Farvelsang
Musikalsk legestue 2-3 år
METODE Sangene bliver lidt mere komplekse. Op til en oktav i spænd, igen enkle og forståelige i teksten, og med mange gentagelser. Historierne i sangene er lidt længere. Børnene er bedre til at styre det motoriske, men igen er de for små til at skabe musik selv. Det er os voksnes ansvar. Enkelte børn begynder at synge med på nogle sange. Remser, rammesange, cirkelsange osv. PÆDAGOGIK Det er relativt det samme, som beskrevet under 1-2 år. Det vigtigste er, at fokus er på sangen og skabelsen af nogle gode lyde, så børnene kan spejle sig i vores stemmer og sammenspil. MÅL Vi har gentaget en del sange fra perioden 1-2 år, og så har vi lært 15-20 nye sange i løbet af året. Børnene er blevet meget bedre til at sidde i kredsen, efterligne os og enkelte synger med. Fælleskabet er blevet mere betydningsfuldt for alle og vi er trygge ved hinanden. Lektionens/timens form (som selvfølgelig kan variere):
- Goddagsangen (kan være siddende, kan være med fakta, kan være med bevægelse)
- Rim/remser (siddende med fakta)
- Sang og brug af et instrument
- Dans/bevægelse/kanon
- Legesang (med fakta eller med instrumenter)
- Samspil med instrumenter
- Sangbogstund
- Farvelsang
Eks. på sange: Regnen falder stille ned, Så kom den lille mus, Jeg gik mig over sø og land, osv.
Musikalsk legestue 3-4 år
METODE Sangene er nu ved at folde sig ud i fuld længde og sværhedsgrad. Meget nyt materiale hver gang og hurtigere tempo i timen. Vi bevæger os over oktaven og vi begynder at få opgaver i sammenspillet. Rytmerne i melodien er enkle og overskuelige. Vi begynder at arbejde med Music Mind Games og vi tager fat i bogstaverne i musikken: A,B,C,D,E,F og G. Nu er børnene længere fremme i kredsen og tættere på læreren. Det er børnene, der i løbet af året overtager instrumenterne, synger, laver fagter, spiller osv. Forældrerollen er stadig meget vigtig, da I er deres sikre base. De skal altid kunne høre jeres sang bag sig, for så er de trygge og kaster sig ud i nye opdagelser. Der er stadig børn, der søger forældrenes skød, og det er helt ok. PÆDAGOGIK På dette stadie har alle børnene lært hvordan det er at gå til musik. Det er ikke længere nødvendigt at lære dem at sidde i kredsen, eller følge dansen med andre. Det gør de af sig selv. Selvfølgelig, hvis man er ny og ikke har været med fra år 1, så går der lidt tid før man har lært det. Det er lettere for læreren at komme i direkte kontakt med børnene for at hjælpe dem videre, da de har udviklet deres sprog. Vi oplever ikke at børnene har svært ved at være fokuserede og være med, da vores undervisning er meget varieret og gør at tiden flyver af sted. Hvis der er børn, der alligevel ikke kan holde fokus, så vejleder læreren forældrene om hvad der kan gøres. MÅL I det første skolehalvår er børnene stadig mere hos forældrene, tæt på eller sidder i skødet. I løbet af året frigører børnene sig mere og mere og deltager selvstændigt i aktiviteterne. Det er vigtigt at lade børnene selv komme frem til den erkendelse og blive trygge i det. Vi voksne opfordrer og støtter med ord, sang og gestik og giver dem tid. Ved slutningen af skoleåret har vi alle lært 15-20 nye sange, vi har repeteret meget af det vi kunne i forvejen, og alle er frie i deres udfoldelse i musikken. Lektionens/timens form (som selvfølgelig kan variere):
- Goddagsangen (kan være siddende, kan være med fakta, kan være med bevægelse)
- Rim/remser (siddende med fakta)
- Sang med brug af et instrument
- Dans/bevægelse/kanon
- Legesang eller Music Mind Games
- Samspil med instrumenter
- Sangbogstund
- Farvelsang
Eks. på sange: Navne-ekko, Billen kører rask af sted, Skøjtedans osv.
Musikalsk legestue 4-5 år
METODE Her beder vi forældrene om at forlade undervisningslokalet. Det gør vi fordi vores erfaring viser at børnene vokser af at være sammen med sine jævnaldrene og gøre tingene selv, uden at I kigger på. De elsker det! Samtidig handler timen om musik, og ikke noget andet som f.eks. “at man ikke fik lov til at spise is før musiktimen…”. Adskillelsen skal ikke trækkes i langdrag. Børnene kender lignende samværsformer fra vuggestuen og børnehaven, så den erfaring genbruger vi i vores fortælling. Men, da der stadig er børn der har brug for jer voksne, så tager vi det meget omhyggeligt. De første par timer er vi sammen og så forbereder vi jer til at sige farvel undervejs. Igen, er der børn, der har brug for jer og så kan I blive indtil barnet er trygt. Nogle vælger at gentage musikalsklegestue 3-4 år, så man ikke forcerer forløbet. Erfaringen er at i løbet af det første skolehalvår bliver alle trygge ved den nye undervisningform. Når det er på plads, så elsker vi at synge og spille for jer 3-4 gange om året og til fællesafslutningerne. MÅL Målet er at børnene begynder at bære skabelsen af lyden/musikken selv. Der er ikke nogle voksne stemmer i baggrunden, som man kan læne sig op ad og “slappe af”, og der er heller ikke voksne, der rækker bjælden til en, når man skal bruge den, osv. Det sociale samspil er også i fokus. At lære at arbejde sammen, danne kreds, give plads, flytte sig samtidigt, vente på tur, osv. Vi skruer ikke op for sværhedsgraden af sangene. Tværtimod går vi et par skridt tilbage, så børnene ikke oplever at det er for svært og falder fra. Vi gentager meget af det, som de har hørt i løbet af de første 3 år, men selvfølgelig kommer vi også med en del nye sange. I det første skolehalvår er især sange, der hjælper børnene med at smelte sammen socialt, i fokus. Igennem Musik Mind Games begynder vi at arbejde med rytmer, noder og musikbegreber. Lektions/timens form (som selvfølgelig kan variere):
- Goddagsangen (kan være siddende, kan være med fakta, kan være med bevægelse)
- Rim/remser (siddende med fakta, eller med bevægelse)
- Sang med brug af et instrument
- Dans/bevægelse
- Music Mind Games
- Samspil med instrumenter
- Farvelsang
Eks. på sange: Sol giver varme, Alt hvad der gror i min have, Ballonsangen osv.
Musikalsk legestue 5-6 år
METODE På dette tidspunkt er der nogle af børnene, der er startet i skole, vi har lært at arbejde sammen og vi skruer op for sværhedgraden. Der kommer en blokfløjte med i instrumenttasken med kun et hul, så det er nemt at håndtere. Fløjten kan lave to toner D og G. Vi lærer nu sange med flere vers, har opgaver i sammenspillet og begynder at spille de første melodier på klokkespillet. Vi arbejder videre med teori og hørelære igennem Music Mind Games. MÅL
- At lære 20-25 nye sange.
- At lære at holde sin rolle i sammenspillet
- At lære at arbejde sammen
- At lære grundlæggende noderytmer
- At lære solmisation/håndtegn at kende
- At få en bevidsthed omkring skabelsen og kvaliteten af lyden i rummet